Bæredygtig indretning: Sådan gør du

Har du lyst til at tage flere bæredygtige valg – også når det kommer til indretningen? Men er du samtidig i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad? Mange danskere vil gerne tage del i kampen mod klimaforandringerne, men det kan bestemt være svært at finde ud af, hvor man skal starte. 

Vi har derfor samlet nogle bæredygtige indretningstips til dig i denne artikel. Læs med og find ud af, hvad du kan gøre! 

Giv gamle møbler nyt liv

Hvis en kommode, et kaffebord eller en stol går i stykker, har vi alle tendens til at smide møblet ud. Dog kan et møbel ofte repareres på den ene eller anden måde! Hvis du ikke gør-det-selv-typen, findes der også nemt professionel hjælp. Eller måske har du en ven, som kan give en hånd med? 

Nogle gange bliver vi også trætte af et møbel, og kan derfor retfærdiggøre at købe et nyt. Men har du overvejet, om der er noget, du kan gøre ved møblet, så det kommer til at få nyt liv? Måske kan kommoden males, eller måske kan stolen ompolstres. Der findes tusindvis af tutorials på internettet i disse dage – og der skal ikke mange søgninger til, før du har den perfekte opskrift på, hvordan du genopfrisker et gammelt møbel. 

Gå ikke på kompromis med kvaliteten af dine møbler 

Hvis du endelig har besluttet dig for, at det er nødvendigt med et nyt møbel, kan du med fordel vælge at investere i et møbel, som er af høj kvalitet. Disse møbler er ganske vist dyrere end billigere alternativer, men møbler af højere kvalitet holder unægteligt længere. På den måde undgår du, at du hurtigt skal ud og købe nye møbler igen – og derfor forbruger du også mindre ressourcer. 

Du kan eksempelvis vælge at investere i danske designermøbler. Her er du i hvert fald sikker på, at møblerne vil holde længe! Og hvem elsker ikke synet af en smuk y stol? 

Genbrug er in igen! 

Hvis du ikke synes, at din budget stemmer overens med indkøbet af designermøbler, kan du også handle møbler i genbrugsforretninger. I forbindelse med en stigende omsorg for miljøet, er genbrugsforretninger ligefrem blevet populære. Flere og flere vælger at handle der i stedet for at købe nyt – hvad end det handler om tøj, møbler eller andet inventar til hjemmet. 

Ofte kan genbrugsforretningerne også være dig behjælpelige med at få bragt møblerne hjem igen. Det er ikke alle, som har adgang til en trailer – men det skal ikke holde nogen fra at gå på jagt efter antikke genbrugsfund.